Om os

Vi er her for de firbenede

Dyrlægecentret Brædstrup-Tørring-Uldum blev dannet i 2006 ved en sammenlægning af de eksisterende praksis i Brædstrup og i Tørring-Uldum. Vi behandler hund, kat og andre kæledyr på vore klinikker i Brædstrup. Derudover har vi udkørende stordyrspraksis, hvor vi behandler kvæg, heste og andre husdyr.

Nybyggede & moderne faciliteter

I oktober 2008 flyttede vi ind i nybyggede og moderne faciliteter på Rådhusgade 20 i Brædstrup, hvor vi har en avanceret smådyrsklinik med konsultations-, røntgen- og operationslokaler, laboratorium, endoskop, stor Petshop og ventesal samt kontor og lager.

Du kan få vejledning i køb af foder, loppemidler og andre produkter i vores Petshop, hvor du også er altid velkommen til at komme forbi og få vejet din hund.

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.