Tina Christensen

Dyrlæge
Email: tina@dyrlaegecentret.dk

Jeg er uddannet dyrlæge i 2004, og fra oktober samme år blev jeg ansat i blandet praksis hos Tørring-Uldum Dyrlægerne, til vi i 2006 fusionerede med Dyrlægecentret i Brædstrup og blev det, vi er i dag. De første 8-9 år af min karriere beskæftigede jeg mig både med kvæg, hest, hund og kat. I takt med øget specialisering indenfor dyrlægefaget, blev jeg primært beskæftiget med stordyr og heste, og i de senere år er det overvejende hest, der er mit arbejdsområde og har haft min interesse.

Jeg er glad for almen hestepraksis, med alle de forskelligheder som følger med dette, men specielt tænder og reproduktion finder jeg spændende. Jeg vægter også rådgivning i hestehold højt, for det er vigtigt at holde vores heste sunde og raske i stedet for at skulle behandle sygdom, som kunne være forebygget.

Privat bor jeg på en skovejendom sammen med min mand Brian og vores tre halvstore børn Valdemar, Freja og Groa. Vi har igennem årene haft næsten alle dyr, men nu er vi nede på 4 heste, 1 hund, 4 katte, 2 ænder og 7 høns.

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.