Vaccinationsregler

For heste, der har påbegyndt deres basisvaccinationsprogram inden 31. december 2012, gælder hidtige regler, som nedenstående:
Hesten skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten være revaccineret 1 gang årligt, dvs. senest 365 dage efter foregående vaccination.
For heste, der påbegynder deres basisvaccinationsprogram efter 31. december 2012, gælder følgende regler:
Hesten skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten have en Booster-vaccination, der skal gives tidligst 5 måneder og senest 7 måneder efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse. Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination.