Mærkning og forsikringer
Hund
Hvalpe skal mærkes og registreres inden den er 8 uger gammel. Dette kan ske ved øretatovering eller indstik af mikrochip under huden. Vi anbefaler, at hvalpen chippes i forbindelse med 8 ugers vaccinen. Fra hunden er 4 mdr. gammel skal den bære halsbånd med ejers fulde navn og adresse samt være ansvarsforsikret.
Kat
Hos kat er mærkning og registrering ikke lovpligtigt men yderst anbefalelsesværdigt. Hos katte er øretatovering det mest almindelige, da det på den måde er synligt for enhver, og at man kan finde frem til den rigtige ejer. Man kan også kombinere chipmærkning med øretatovering, hvis man fx. har en chiplem eller chipmadskål, men samtidig vil gøre det synligt, at katten har en ejer.