Sterilisation af hund

Ved sterilisation af tæven har vi fagligt valgt at fjerne både æggestokke og livmoder, så hun ikke længere kommer i løbetid eller kan få hvalpe. En tæve kan steriliseres fra den er ca. 7 måneder gammel, men det anbefales at vente til den er ca. 1 år gammel. Operationen udføres, når hunden ikke er i løbetid, optimalt 2-3 mdr. efter endt løbetid. Endvidere må tæven ej heller være falsk gravid.
Fordele:
- Ingen løbetid eller falsk drægtighed.
- Kan ikke få hvalpe længere.
- Ingen risiko for livmoderbetændelse.
- Nedsat risiko for brystkræft hos tæve, hvis operationen udføres i en tidlig alder.
- Hanhunde er ikke længere interesseret i tæven
Ulemper:
- Øget tendens til overvægt.
- Nogle tævers pels bliver mere mat og tør.
- Risiko for urininkontinens.