Vagtinfo: Akut hjælp 24/7 på tlf.: 7575 1500

Kontakt/Akut hjælp

i dagtimerne kan vi træffes på tlf: 7575 1500
For familie dyr og heste mellem kl 08:00 - 17:00 og for produktionsdyr mellem 07:00-17:00
Ved akut hjlæp uden for normale åbningstider ring på samme nummer tlf: 7575 1500

Klik her for mere vagtinfo

Indvoldsorm

Katte

Katte får hyppigt indvoldsorm. De to mest almindelige typer er bændelorm og spolorm. Kattens orm smitter ikke til andre dyrearter.
Katten smittes med spolorm fra killing af moderen via mælken. Derfor er det vigtigt, at din killing får ormekur mindst to gange, gerne omkring 5-6 uger- og 12 ugers alderen. Spolorm er lange hvide tynde orm og ses gerne i opkast. Killingen kan blive vommet og utrivelig ved infektion.
Den voksne kat smittes hyppigt med indvoldsorm. Ud over spolorm, ses ofte bændelorm. Katten smittes med bændelorm, når den spiser mus. Bændelorm hos kat ses som små ”riskorn” ved endetarmsåbningen på katten.

Hunde

Hos hund ses hyppigst hundens spolorm, bændelorm, samt i enkelte tilfælde hjerte-/lungeorm. Hundens orm smitter ikke til andre dyrearter.
Det er vigtigt, at hvalpe får ormekur mindst to gange, gerne ved opdrætteren i 5-6 ugers alderen og senere omkring 10-12 ugers alderen, da de inficeres med spolorm af deres moder i fosterstadiet og via mælken. Spolorm er lange hvide orm, der kan ses i opkast. Hvalpen kan blive vommet og utrivelig ved infektion.Den voksne hund bliver sjældent inficeret med indvoldsorm, med undtagelse af drægtige tæver. Derfor skal kun drægtige tæver have ormekur forebyggende. Diagnosen indvoldsorm hos voksen hund stilles ved undersøgelse af en afføringsprøve.Hjerte-/lungeorm er et geografisk udbredt fænomen hos hund, som tidligere kun fandtes på Sjælland, men nu også findes i Jylland. Symptomerne er bl.a. tør hoste, sløvhed og utilpashed. Diagnosen stilles ved en særlig undersøgelse af afføringsprøver fra tre på hinanden følgende dage.

Rævens lungeorm ses også af og til at være årsag til hoste. Den er fundet flere steder i vores praksisområde.

En væsentlig smitterisiko fra hunden til os er rævens lille bændelorm som nu er fundet flere steder i Jylland. Den smitter fra ræve til hunde (symptomløse) og evt. derefter til os (zoonose). Tal med dyrlægen herom, hvis din hund er i kontakt med ræve.

Links til orm hos hund se www.ormekur.dk

Ormekur

Ormekur er receptpligtig medicin. Det vil sige, at kun dyrlægen kan ordinere medicinen. Ifølge loven kræver dette, at dyrlægen har kendskab til dyret, samt at diagnosen indvoldsorm er stillet. Medicinen er receptpligtig for at undgå et overforbrug af ormemiddel, som kan medføre resistensproblemer.

Har du mistanke om, at din hund eller kat fået orm, er du meget velkommen til at kontakte dyrlægen.